Indstillinger
 
  0 Indkøbskurv
Indkøbskurv

You have no items in your shopping cart.

Du er her:

En snak med Tina

tica | copenhagen blev grundlagt af Tina Bremholm i 2008.  

Tina Bremholm stifter af tica copenhagen

 

Hvordan fandt du på, at udvikle nicheprodukter til sko og støvler?

Der var flere årsager til at det jeg startede tica | copenhagen. Min drivkraft og motivation var og er stadig, at udvikle og designet produkter, som løser udfordringer som ingen andre har løst før – eller i hvert fald at løse dem på en ny og bedre måde.

Produkterne skal være smarte og funktionelle og skabe værdi til de, der bruger dem. Her mener jeg en rigtig værdi, ikke bare dekorativt værdi som for eksempel en lysestage, der skaber mere hygge. Det skal gøre en forskel og allerhelst en synlig forskel i den gode hverdag. Det er helt afgørende for mig.

Jeg har en ekstrem glæde for sko (yes, jeg erkender det blankt) og brugte rigtig mange timers research på det marked. Derfor endte jeg med ideen om et dansk design univers, der laver dimser til sko og støvler. Et nyt og spændende univers af ting, grej og accessories til kvinder (og mænd), som gerne vil passe på deres sko på en lækker og funktionel måde. Og som vil have glæde af deres sko og støvler i længere tid, og have orden og styr på fodtøjet derhjemme, så det ser godt ud og ikke roder. Siden vi startede er tica kollektionen udvidet til også at indeholde støvlebakker, dørmåtter og smudsmåtter.

Da jeg startede i 2008 levede vi i en total køb-og-smid-væk-tid. Det strider meget imod, hvordan jeg er opdraget med at passe godt på mine ting.

Hvad står tica navnet for?

Faktisk meget enkelt – TI-na CA-re for shoes. Mikset med Copenhagen er bunden lagt for et internationalt brand.
I dag har vi forhandlere over hele Europa og i USA.

Hvad er din professionelle baggrund? Skoreol fra tica | copenhagen

Jeg er en ægte ”produkt pige” forstået på den måde, at jeg har en stor kærlighed for produkter – ting til hjemmet og de ting vi bruger i hverdagen i – alle mulige typer produkter, vi omgiver os med primært i hjemmet. Og så er jeg helt vild med design, farver og mønstre.

Inden jeg startede tica arbejde jeg ti år for finske iittala (dem med Aalto vasen). Jeg har arbejdet med design og produktudvikling, salg og markedsføring, som jeg også er uddannet i.

Produktmæssigt er ticas univers helt nyt for mig, men tankegangen om at skabe et godt og værdifuldt produkt med gode funktioner og som er lækkert at se på og bruge, har jeg stor erfaring med. Derfor er det en gave, at få lov til at arbejde med min passion for produktudvikling og design. 

Mit mål er fortsat at udvikle tica | copenhagen universet. Vores seneste produkt lancering er skoreolen. Jeg er vild med kombinationen af det rå metal og de organiske former og feminine hulmønstre. Igen er fokus på det funktionelle og jeg synes, vi er lykkedes så godt!

 

FØLG @TICA_COPENHAGEN PÅ INSTAGRAM

FØLG @TICA_COPENHAGEN PÅ FACEBOOK

GRATIS LEVERING

Alle ordrer over 600 kr. i Danmark